Hos Sæby Fiske-Industri har vi fokus på høj kvalitet, ansvarlighed og innovation. Vi har mere end 70 års erfaring med produktion af makrelkonserves – og erfaringen gør os stærkere. Det er med fremtiden for øje, at vi hele tiden optimerer vores processer og udvikler vores produkter.
Håndteringen af makrellen og produktionen af makreldåsen er helt unik hos os. Når vi afskinder vores makrel, som kun indeholder makrelarten Scomber Scombrus, foregår det helt uden brug af kemikalier.
Hos Sæby Fiske-Industri producerer vi både private label og vores egne brands – SÆBY og NORD. Blandt innovative initiativer har vi igangsat et spildevandskoncept, og vi har udviklet vaskbart folie, der er beregnet til affaldssortering.