Prøv vores

Salat med marinerede tomater og makrel med oliven

120 min.

Nem

1 pers.

Ingredienser

  • 1 dåse makrelmix med oliven og tomatstykker
  • Parmesan
  • Udstenet oliven
  • Rucola
  • Basilikum
  • Karse

Marinerede tomater

  • 10 stk. cherrytomater
  • 1 skalotteløg – finthakket
  • 1 citron – skal og saft
  • 10 stk. store basilikumblade – finthakket
  • 4 spsk. olivenolie
  • Sort peber
  • Salt
  • Sukker

Sådan gør du

Skær tomaterne i halve og mariner dem i de nævnte ingredienser. Tag så halveden af tomaterne og sæt i ovnen i 2 timer ved 140 grader varmluft. Den anden halvdel holdes rå.

Riv parmesan i et jævnt lag ud på et stykke bagepapir og læg i mikroovnen på en tallerken. Bag i ca. 1 minut til det er helt gyldent.

Fordel makrellen i et mellemtyndt lag i bunden af en tallerken og placer de forskellige tomater ovenpå så det dækker makrellen.

Læg herefter 3-4 stykker sort oliven oven på tomaterne og nogle spyd af parmesanflagerne rundt omkring mellem tomaterne.

Pynt af med basilikumblade, rucola og karse.

Velbekomme!