Prøv vores

Tortilla med makrel og tang

30 min.

Medium

4 pers.

Ingredienser

  • 4 ds. makrel i olie
  • 4 fuldkornstortilla
  • 2 lime, saften
  • 1 håndfuld rucola
  • Tørret sukkertang / wakame tang
  • 1 frisk rød chili

Salsa

  • 2 røde peberfrugter
  • 1 grøn peberfrugt
  • ½ tsk. tørret chili
  • 4 tomater
  • ½ citron, saft og skal
  • 2 skalotteløg
  • Havsalt og kværnet peber

Sådan gør du

Dræn makrellen i en sigte og stil til side. Læg wakame tangen i blød som forevist på pakken. Pres limen for saft. Befri chilien for kerner og skær i tynde skiver. Skyl rucola og dryp den af i et rent klæde.

Salsa

Befri peberfrugterne for kerner og skær i små tern. Skalotteløg hakkes fint. Skær et lille kryds i bunden af tomaterne og skold dem 1 minut i kogende vand, fjern skind og kerner. Tomaterne skæres i tern og vendes med peberfrugterne og løgene. Tilsæt saft og skal fra den halve citron og smag til med havsalt og kværnet peber.

Varm tortillaen som forevist på pakken. Bland fisk og chili, pres limesaften på. Fordel den udblødte tang, rucola og fisk på tortillaen og hæld salsa på. Rul den sammen og nyd den.